KAK søger futsal landstræner for kvinder
Det overordnede mål for landstræneren vil være etablering af en landsholdstrup til højest mulige
internationale niveau.
Landstræneren vil være ansvarlig for at udføre og opnå de sportslige målsætninger.
Landstræneren refererer til formanden/sekretariatsleder i KAK.
I forhold til landshold skal landstræneren blandt andet arbejde med:
- Fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for landsholdet
- Udtagelse af landsholdsspillere
- At udstikke krav til landsholdsspillere om træning og livsstil
- At etablere samarbejde med lokale trænere og agere som nøgleperson
- Planlægning af landsholdssæsonen
- Ansvarlig for samt deltagelse i landsholdstræningslejre og –stævner
- Opfølgning af landsholdsspillere
Vi søger en træner, som kan:
- Kommunikere med alle vigtige interessenter indenfor futsal i Grønland.
- Lede og inspirere alle landsholdsspillere til at præstere i den daglige træning og under
internationale konkurrencer
- Sikre stærk og tæt kommunikation med spillere, trænere og ledere
- Være ambitiøs i forhold til opnåelse af internationale resultater, samtidig med, at du er opmærksom på spillernes behov på det personlige plan
Vi forventer, at du kan:
- Fremvise en solid og relevant baggrund som træner på et godt niveau.
- Rejse med landsholdet i nødvendigt omfang
- Samarbejde og kommunikere med forbundet
- Dele viden og erfaring med andre forbundets ansatte trænere og klubtrænere
- Kommunikere på en klar og tydelig facon, både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder:
Spændende udfordringer i en stilling hvor du har mulighed for at udvikle dig som person og være
med til at påvirke og udvikle grønlandsk futsal & fodbold.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og landsholdsaktiviteter.
Bolig:
Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Landstræner til kvindelandsholdet i futsal med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være sekretariatet i hænde inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via mail, hvor du vedhæfter din ansøgning og CV.
Ansøgning sendes til kak@kak.gl
Ansøgningsfrist: 15. januar 2023
Tiltrædelse: 1. februar 2023 eller efter nærmere aftale
Arbejdstid: Den almindelige arbejdstid er ikke fastlagt, da dette vil variere efter samlinger samt turneringer som landsholdet deltager i.
Den almindelige daglige arbejdstid planlægges mellem KAK administration og landstræneren.
Yderligere oplysninger: For yderligere information – kontakt sekretariatsleder Nîsínguak’
L. Geisler på e-mail: nlg@kak.gl eller på mobil +299 55 77 73