Det grønlandske fodboldforbund KAK har forlænget med landstræner Morten Rutkjær med yderligere 2 år, så aftalen nu er til og med 31. juli 2023.

 

“Vi er utrolig stolte over at vi er blevet enige om en forlængelse med Morten Rutkjær. Morten har fra dag et sat et stort præg på genopbygningen af grønlandsk landsholdsfodbold og hans ideer er taget godt imod, både af forbundet, landsholdsspillerne og klubberne – vi er i en positiv udvikling med fodbolden” udtaler KAK’s fodboldkonsulent Nîsínguak’ Lundblad Geisler. Han fortsætter:

 

“Han er en stærk personlighed, som vi er stolte af at have i folden. Morten går meget op i, at hele staben omkring holdet, både på banen, og i og omkring holdet, holder sammen og hele tider giver sit bedste til hinanden for, at vi kan udvikle os sammen.

 

“Visionen med at bygge det grønlandske landshold op igen skal være med til at skabe en fortælling om, at ’fodbold er mere end blot et spil med en bold, og fællesskabet rækker langt ud over kridtstregerne. Den samler folk uanset baggrund, bevæger og skaber bevægelse’.

 

Der er kommet en enorm positiv energi omkring det grønlandske landshold og den skal der bygges videre på. Mange børn og unge ser op til landsholdsspillerne og den retning der er lagt nu, og de næste år, passer perfekt til, hvad vi ønsker landsholdet skal fremstå som. Et landshold som hele befokningen holder af og med.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt